News

Nyt nordisk IoT-center hjælper virksomheder med at udnytte IoT-potentialet

Danmarks to førende kapaciteter på teknologisk service indenfor Internet of Things (IoT), FORCE Technology og Alexandra Instituttet, går sammen om Nordic IoT Centre og tilbyder dermed industrien en efterspurgt one-stop-shop for udvikling og praktisk implementering af IoT-løsninger. Ambitionen med Nordic IoT Centre er at skabe et samlet økosystem for udvikling af IoT bestående af udviklingshuse, EMS-producenter, softwareudviklingshuse samt danske og udenlandske universiteter og GTS-institutter.

Af Nanna Bastved

For at udvikle succesfulde IoT-produkter og -systemer kræver det, at man anvender mange forskellige tekniske og forretningsmæssige kompetencer. De fleste danske virksomheder har ikke adgang til de nødvendige multidisciplinære kompetencer og kommer derfor hurtigt til kort i udviklingsprocessen. Alle disse kompetencer bliver nu samlet i Nordic IoT Centre til gavn for danske virksomheder.

Flere analyser[1] fastslår, at danske virksomheder i dag ikke udnytter potentialet, der ligger i digitale værktøjer som dataanalyse og IoT, i så høj grad som førende europæiske lande.

”Paratheden til at udnytte de digitale værktøjer begrænses ofte af virksomhedernes manglende viden om de nye teknologier, og hvordan de kan implementeres i eksisterende eller nye produktløsninger. En viden, som FORCE Technology og Alexandra Instituttet, i kraft af deres GTS-virke, har oparbejdet i gennem en lang årrække,” siger Ole Lehrmann Madsen, CEO, Alexandra Instituttet.

Derfor går de to institutter nu sammen om Nordic IoT Centre – en one-stop-shop, der hjælper virksomheder med at udnytte IoT-potentialet.

Multidisciplinærer kompetencer lige ved hånden

I Nordic IoT Centre får virksomhederne adgang til omfattende viden, kompetencer og testfaciliteter til udvikling af succesfulde IoT-løsninger, der kan klare sig på verdensplan. For virksomhederne betyder det, at de kan komme hurtigere på markedet med deres IoT-løsninger, når de her får adgang til alle nødvendige multidisciplinære ressourcer på ét sted.

”Centret råder over en bred pallette af tekniske kompetencer indenfor hardware og software, sensorsystemer og machine-learning – så vel som faglig viden om produkttest og internationale godkendelser af IoT-løsninger. Endvidere indgår Nordic IoT Centre i et netværk af faglige og internationale samarbejdspartnere, som kan inddrages til løsning af specifikke problemstillinger,” udtaler Juan Farré, CTO, FORCE Technology.

Hvad enten virksomhederne søger hjælp til konceptudvikling, udvikling af trådløse produkter med kunstig intelligens, rådgivning om cyber-sikkerhed eller hjælp til produktgodkendelser, er der eksperthjælp at hente hos Nordic IoT Centre.

Landsdækkende testfaciliteter

Nordic IoT Centre råder desuden over mange testfaciliteter rundt om i Danmark, Norge og Sverige. Her kan virksomhederne få testet deres IoT-produkter og -systemer og dermed sikre at IoT-løsningerne lever op til de internationale lovkrav og standarder, som giver markedsadgang.

Mere info

For mere information om Nordic IoT Centre kontakt Martin Krogstrup, Head of Business Development, Product Division, FORCE Technology, mkn@force.dk, tlf. 43 25 17 05, eller Anders Kofod-Petersen, Professor i Kunstig Intelligens, Vicedirektør, Alexandra Instituttet, anders@alexandra.dk, tlf. +45 41 15 12 48.

[1] Referencer: side 12 i https://gts-net.dk/wp-content/uploads/2017/09/Den-teknologiske-videnbro-nu-og-i-fremtiden.pdf og side 8-18 i  https://em.dk/~/media/files/2017/05-04-redegorelse-om-danmarks-digitale-vaekst-2017.ashx)

Læs mere

Tags:

This is a unique website which will require a more modern browser to work! Please upgrade today!