Maskineri & produktionsudstyr

Der stilles en række krav til virksomheder, der udvikler og producerer udstyr til brug i produktionsvirksomheder og fabrikshaller fx maskiner til produktion, ventilatorer, entreprenørmaskiner, landbrugsmaskiner. FORCE Technology hjælper jer med at få overblik over, hvilke krav jeres produkter skal overholde, så I kan kommer hurtigt på markedet.

Vores specialister har omfattende viden og erfaring til at hjælpe jer igennem kravspecifikationen, relevante tests, dokumentation og den endelige myndighedsgodkendelse af jeres produkt. Vi hjælper med review, pretest, fejlsøgning, problemløsning og vejledning i produktudviklingen, så I kommer hurtigt gennem processen og opnår robuste og veldokumenterede produkter, der er klar til salg.

For at sikre at jeres produktet er funktionsdygtigt mange år frem i de ofte udsatte industrielle miljøer, hvad angår både elektrisk støj og klimatiske påvirkninger, hjælper vi med at udføre levetids- og robusthedstest som supplement til de regulatoriske krav. Derved undgås uforudsete kvalitetsomkostninger og mistet goodwill hos kunderne.

Vi giver jer svar på spørgsmål som:

Hvilke miljømæssige og regulatoriske krav skal vores produkt overholde?

Hvilke tests skal vores produkt gennemgå?

Hvilken dokumentation er nødvendig for myndighedsgodkendelse, og hvordan er godkendelsesforløbet?

Hvordan gør vi vores produkt mere robust?

This is a unique website which will require a more modern browser to work! Please upgrade today!