Forbrugerelektronik

Elektronikprodukter til forbrugermarkedet skal overholde en række miljømæssige og regulatoriske krav, som varierer alt efter produktet og markedet. I EU er disse krav reguleret i diverse direktiver og harmoniserede standarder. FORCE Technology hjælper jer med at skabe overblik over hvilke krav og standarder, jeres produkt skal overholde.

Som DANAK-akkrediteret testcdenter tager vi jer sikkert og hurtigt igennem hele godkendelsesforløbet lige fra produktudvikling og gennemførelse af test til dokumentation og CE-mærkning af jeres produkter.

Kom hurtigt på markedet

Vores specialister har omfattende viden om og erfaring med de produktkrav, der stilles til elektronikprodukter på nationalt og internationalt niveau, og hjælper jer med review, pretest, fejlsøgning og problemløsning i produktudviklingen.

Vores erfaringer viser, at det er vigtigt tidligt i udviklingsprocessen at fastlægge en test- og godkendelsesstrategi. Ved at optimere jeres kommende testforløb, opnår I økonomiske besparelser og hurtigere time-to-market med jeres produkt.

Er du importør af forbrugerprodukter med indhold af elektronik hjælper vi dig med at få godkendt produktet, så det er klar til salg på det europæiske marked.

Vi giver jer svar på spørgsmål som:

Hvilke miljømæssige og regulatoriske krav skal mit elektronikprodukt overholde?

Hvordan opnår jeg CE-mærkning?

Hvilke tests skal mit produkt gennemgå?

Hvilken dokumentation er nødvendig for myndighedsgodkendelse, og hvordan er godkendelsesforløbet?

Hvordan gør jeg mit produkt mere robust?

This is a unique website which will require a more modern browser to work! Please upgrade today!